|
Klubben blev
startet på den stiftende generalforsamling, den 5. november
2002, af nogle personer, der ønskede at udbrede kendskabet til
de forskellige pelargonier, deres mangfoldighed og
forskelligartethed.
Antallet af sorter er siden pelargoniernes indførsel til Europa,
i midten af 1600 tallet, eksploderet så der i dag findes mange
tusinde forskellige. Der findes duftende pelargonier, som kan
anvendes til te og som krydderurter i den daglige madlavning,
sorter med elegante bladmønstre og ikke mindst pelargonier med
store prangende blomsterklaser i mange forskellige farver, som
kan lyse op i en travl dagligdag.
Mange danskere har i de senere år fortrængt den gamle opfattelse
af pelargonier, som værende "gammeldags bedstemor planter" og
fundet glæde ved, at omgive sig med planter, der er nemme at
passe. Mange er endog begyndt at samle på pelargonier og har
udvalgt sig specielle grupper af pelargonier, som med stor iver
og entusiasme opspores og hjemskrives via Internettet, til stor
glæde for den enkelte.
I de senere år er også interessen for de sydafrikanske vildarter
steget og der bliver nu indført et utal af forskellige arter.
Mange af disse er så forskellige i blomster og vækst, at man
ikke umiddelbart forbinder dem med pelargonier.
Takket være dygtige erhvervs- og hobbygartnere vil udbudet af
sorter stadig stige og tiltrække alverdens pelargoniesamlere.
Som medlem, af Pelargonieklubben Nordjylland, kan du deltage i
klubbens medlemsmøder, hvor emner omhandlende pelargonier tages
op.
Hvert år deltager klubben i bl.a. i Blomsterfestival, arrangerer
Pelargonie dage og udstilling på Havens dag. Arrangementer der
alle strækker sig over en weekend.
|